At Sætte Tydelige Grænser

Sørg for omgivelser med tydelige grænser

• At sætte grænser for børn kan være meget svært. Som forældre bliver vi påvirkede af hvad vi måtte som børn og hvad slags grænser vore forældre satte for os. Vi bliver også påvirkede af hvad andre forældre giver deres børn lov til, derfor prøver vi konstant at finde den rigtige balance. Det er meget vigtigt at finde en middelvej mellem at være alt for eftergivende og for striks.
• Sig ikke ja hver gang. Nogle gange kan det synes at være nemmere, at lade dit barn få sin vilje, fordi han holder op med at græde og tilsyneladende er glad, men når vi altid siger ja til vores børn, vokser de op til mennesker, som ikke kan acceptere grænser. Et barn uden grænser bliver en voksen, som ikke vil acceptere for eksempel lærers autoritet, andre voksnes, arbejdsgivere og selv loven.
• Sig ikke nej hver gang. På den anden side, hvis vi altid siger nej vokser de op som mennesker, som ikke kan tænke selvstændigt og tage beslutninger.

Knyt dit barn til disse grænser

At sætte grænser er mest effektivt når dit barn føler, at du forstår ham og har respekt for ham. Nogle gange prøver forældre at tale deres børn til rette, eller dirigere og ved at fortælle barnet, hvad han skal gøre. Men nogle gange taler kroppen mere end ord. Knus, smil og stille opmærksomhed, viser dit barn at hun er på rette vej. Nogle gange er det nok at tilbyde en hånd eller at spørge dit barn om hun behøver hjælp - det kan være alt, hvad hun har brug for. På samme måde kan et hævet øjnebryn eller en rynket pande kommunikere misbilligelse bedre end vrede ord og råb. Her er nogle tiltag som det kan være hjælpsomt at benytte.

Brug husholdnings artikler og legetøj til det det er beregnet til

• Vis hvordan man bruger legetøj. Hvis dit barn kaster sine klodser til sin puttekasse, sig `Vær forsigtig med dit legetøj’, tag så en af klodserne op og prøv at sætte det i hver enkel åbning i kassen, indtil den glider ind i den rigtige åbning. Små børn kaster sommetider ting på en indskydelse, men det betyder ikke, at de er destruktive, og det er som regel nemt at få dem til at fokusere på en mere konstruktiv aktivitet. Hvis hun forsætter med at kaste med legetøjet, kan det være, at hun prøver at fortælle dig at hun vil have noget som hun kan kaste med, så kan du foreslå, ”lad os gå ud og kaste med din bold”.
• Brug ting til det de er beregnet til. Vær en god rollemodel og vis hende hvad ting skal bruges til, for eks. ”stole er til at sidde på, senge er til at sove i og borde til at spise ved, osv. Hvis hun hopper på sengen, sig, ”Senge er til at sove i. Du kan hoppe udenfor” Gør det klart at disse regler gælder for alle ikke kun dit lille barn. Du burde heller ikke stå på en stol!

Vær en rollemodel, skab og hold orden.

• Vis hvordan man sætter legetøj på plads. Hav kun nogle få legeting på hylderne og roter ting fra skabet, så legeområdet altid er ryddeligt og pænt. Hvis du er rollemodel i at sætte ting på plads, vil dit barn efterhånden også gøre det samme. Din toårige elsker orden og kan lide orden i sin verden. Hun absorberer, hvor tingene skal være og ved treårs alderen vil hun kunne sætte ting på plads det meste af tiden. Du kan hjælpe hende med en venlig tone at sige, ”gad vide hvor dine klodser skal hen når vi er færdige?” Pæne og ryddelige omgivelser støtter dit lille barn i at strukturere sit eget sind.
• Gør det du vil have dit barn skal gøre. Det du gør, er vigtigere end det du siger. Hvis du vil have dit barn skal sidde ved bordet og spise, skal du gøre det samme, ikke mens du går rundt, taler i mobilen eller i bilen. Dit barn kan ikke forstå, at det er anderledes for dig. Hvis dit barn står op mens I er i færd med at spise eller begynder at lege med maden, sig, ”Jeg kan se at du er færdig med at spise” og tag maden væk. Ved at lære at blive ved bordet mens man spiser, øges hendes evner lige så stille til at styre sine impulser.
• Hav nogle ”No Go steder” Når du har sådanne steder i omgivelserne mindsker du mulige konflikter. For eksempel kan du låse visse skabe så dit lille barn ikke tømmer mel eller havregryns poserne. Så behøver du ikke at blive sur hvis hun tilfældigvis kommer til det!

Brug positivt sprog for at omdirigere.

• Formuler dine opfordringer som positive udsagn ikke negative. Når du bager sig ”melet skal i skålen” i stedet for ”lad være med at smide det på gulvet”
• Når du beder din toårige om noget, sig hvad du vil have hun skal gøre. I stedet for at beordre ”kan du komme ned fra bordet” kan du løfte dit lille barn ned og sige” fødderne bliver på gulvet”
• Når dit lille barn vil klatre og løbe indenfor, prøv at sørge for at hun har mange muligheder for at være udenfor. Når hun løber indenfor, kan du sige med en rar stemme ”sådan går vi i huset” og vær rollemodel ved at gå ved siden af hende.
• Hvis dit barn vil have bolsjer i supermarkedet, kan du sige ” I dag køber vi æbler”. Dette fokuserer på hvad I gør, i stedet for hvad I ikke gør. Ofte er det sådan at når dit lille barn vil røre ved tingene i indkøbsvognen er det fordi hun leder efter navnet på tingene. Du kan hjælpe hende ved at sige ” Vil du holde æblet? Æblet er rødt. Kan du dufte æblet? Lad os købe fire æbler”. ”Kan du hjælpe mig med at komme æblerne i indkøbsvognen”? Ved at fortælle hvad dit lille barn ser eller gør, giver du hende et stort antal ord og fraser, alt dette optager hende og hun bliver distraheret fra det hun ville have for et øjeblik siden.

Undgå overstimulation

• Der vil altid forekomme tider, når det er svært for dit lille barn at være i kontrol, især når hun er sulten, træt eller overstimuleret. Nogle restauranter og forretninger er meget overstimulerende for et lille barn. Voksne kan filtrere hårdt lys eller skarpe lyde, men det lille barn er stadig i gang med at udvikle disse færdigheder.
• Undgå at give hende koffein, for meget sukker, og lad være med at udsætte hende for meget for fjernsyn, computer, og mobiler.

Giv tid

• Grænserne vil ændre sig samtidig, som dit barn vokser og udvikler sig og bliver mere og mere ansvarlig for sig selv. Du skal også vokse sammen med hende og ændre nogle ting. Det der passer for etårige passer måske ikke for treårige. Det er vigtigt at justere sammen med dit barn så hun mærker at du stoler på hende, og det vil give hende tillid til, at kunne sætte egne grænser på vej til sit voksne liv.