Spørgsmål og Svar om at Lave Fejl

Hvor meget skal jeg hjælpe?

Jeg har involveret mit lille barn i at hjælpe med at tilberede frokost hver dag. For det meste kan han virkelig lide det, men nogle gange bliver han frustreret, fordi ting ikke lykkes for ham. Jeg ved han vil lære af det, men jeg ved ikke, hvornår jeg skal insistere på, at når han er begyndt, så skal han også afslutte det, og hvornår jeg skal overtage og gøre det for ham.

For det første er det vigtigt at huske, at dit lille barn er ved at udvikle sig. Nogle gange er han god til ting og fuld af energi og vil blive ved, andre dage kan han være træt og føle sig overvældet, når ting ikke vil som han vil. Det er vigtigt, at du kan genkende hans mentale tilstand fra den ene dag til den anden og justerer dine forventninger tilsvarende. Men når det er sagt, bør du som tommelfingerregel altid tænke på at lade ham gøre, hvad han kan og at hjælpe ham med det han finder udfordrende. En dag kan han måske smøre brødet og komme marmelade på, men finder det svært at skære brødet i kvarte stykker. Lad være med at gøre det færdigt lige med det samme. Du kan vise ham hvordan man skærer de to halve igen i to halve. Det betyder, at halvdelen af det, der var svært er blevet gjort, og du har demonstreret hvordan man skærer de to dele igen. Giv ham mulighed for at gøre det. Måske vil han gerne prøve, men hvis ikke, gør det for ham. Hver gang du gør det, giver du en lille demonstration, så han kan prøve selv en anden gang.