At Være Konsekvent

Sørg for omgivelser hvor dit barn kan forudsige hvad der vil ske og hvordan du vil reagere

  • Du skal huske, at du som forældre har ansvaret, og kun du kan beslutte, hvilke grænser der fungerer for din familie. Men efter at have besluttet hvilke grænser der fungerer, er du nødt til at være konsekvent hele tiden. Børn føler sig trygge, når du etablerer rutiner og håndhæver rimelige og konsekvente grænser. Det er forvirrende for dit barn, hvis du tillader noget den ene dag og ikke den næste.

Forbind dit barn til grænserne ved altid at være konsekvent

Brug konsekvent rutiner som hjælper dit barn til at vide hvad der forventes

  • Mange problemer kan forhindres ved at have ensartede rutiner, der giver mulighed for regelmæssige sove tider, regelmæssige måltider og tid sammen med mulighed for at lege udenfor og afreagere.
  • At skifte fra den ene aktivitet til den anden kan være udfordrende for små børn, derfor er det nyttigt at lave nogle små ritualer, der hjælper dit barn med at forudsige, hvad der skal ske om lidt. For eksempel, at tage indkøbsposerne frem fortæller at du er ved at gøre dig klar til at forlade huset og shoppe, eller når du tage skoletasken fra knagen, signalerer det, at det er tid at tage i børnehaven. At læse en historie efter dit barn har været i bad fortæller nu er det sengetid. Disse handlinger hjælper dit barn med at vide, hvad der skal ske og mindsker konflikter.

Lad dit barn vide at du mener det

  • Et barn under tre år er ikke i stand til at tænke over ting og ønsker kun det hun vil have. Hun kan ikke tænke over hvad der er sikkert eller passende, så det er op til dig at opretholde grænserne. Børn i denne alder har brug for at føle sig trygge. De kan mærke, når du mener det alvorligt. De har brug for at føle, at du tager kontrol når det er nødvendigt. For eksempel stoppe dem i at løbe over vejen eller løbe væk i supermarkedet. Farlig opførsel kræver fast handling fra dig: ”Jeg tager dig op og så tager vi hjem” Når børn ved at du mener det, reagerer de hensigtsmæssigt. Det hjælper, når du forstår at dit barn har brug for at teste grænserne for at finde ud af, om de er faste og det er din opgave at sikre, at de forbliver det, selvom dit barn måske protesterer.

At give tid

  • Det kan til tider være svært at sætte grænser og holde dem. Nogle gange når vi er trætte, eller vi er ude og ikke har lyst til pinlige scener, kan det føles lettere at give efter. Men i sidste ende er det din kapacitet til at være fast og konsekvent, der betaler sig. Jo mere konsekvent du er, jo hurtigere vil dit barn tilpasse sig til din families grænser. Hver gang du går på kompromis eller lader dit barn få det på sin egen måde, signalerer du til dit barn, at alle grænser er til forhandling, og du vil konstant befinde dig i en position hvor du skal forhandle og desværre er det lille barns forhandlingsevner centeret om at græde og skabe sig!