At Samtale

Forbered et rigt sprogmiljø

• Du og alle andre voksne i din babys verden udgør din babys sprogmiljø. Sørg for, at alle, der er involveret i hans liv, er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at bruge detaljeret og udtryksfuldt sprog hele tiden.

Forbind din baby til ord gennem hans oplevelser

• Din baby kan forstå meget mere af din samtale, end du måske forestiller dig, så det er meget vigtigt, at du fortsætter med at forklare de her og nu rutiner, han oplever. For eksempel, når du forbereder dig på at gå udenfor, kan du sige noget som: 'Det er koldt udenfor i dag, så vi bliver nødt til at have jakker på. Jeg lægger din venstre arm gennem ærmet på din jakke. Jeg leder efter ærmegabet i jakken til din højre arm.'
• Ret din samtale til din baby i stedet for at tale, mens du arbejder eller med ryggen vendt mod ham. Han har brug for at se dine øjne og din mund såvel som at høre dine ord.
• Læg mærke til dit barns indsats for at tale og anerkend det med en berøring eller et smil og ved at gentage det, du har hørt.
• Børn forbinder ord med ting, så det er vigtigt, at de hører ordene på de ting, de rører ved. Læg mærke til de ting, som din baby kigger på eller peger på, og svar ved at give ham de ord, der er forbundet med den. Når han peger bliv ved med at sige ordet, uanset hvor mange gange han vil høre det.
• Sæt nyt ordforråd i slutningen af en sætning, og strukturer den måde, du taler til din baby på, så nye ord gentages. Dette gør det lettere at lære nye ord. For eksempel kan du sige: ‘Vil du have et æble? Vi har nogle røde æbler. Vil du have et rødt æble?'
• Det er ikke nødvendigt at bruge 'babysprog' eller opfinde et specielt sprog med ord som ” dodda” ”æbber”. Din baby kan lige så let lære de korrekte ord, som voksne bruger i samtalen som babyens egne ord.

Find tid

• At gøre disse ting med din baby hver dag kræver ikke ekstra tid, men det kræver, at du er tålmodig. Bare fordi du navngiver noget en gang, betyder det ikke, at dit barn kan være i stand til at sige ordet næste gang. Det tager tid for hans mund at være i stand til at danne den rigtige form for at give de nødvendige lyde. Men når du erkender hans indsats og er tålmodig nok til fortsat at gentage ord for ham, begynder han at tale.